Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Virksomhedsbesøg: Sonofon

Formidling af basale usabilityprincipper

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt onsdag, 20. februar 2002, kl. 15:00-17:00)

SONOFON,
Frederikskaj,
1780 København

Maks. 25 deltagere. Tilmelding påkrævet.

Formidling af basale usabilityprincipper til produkt managere, projektledere og udviklere. Udfordringer, problemer og løsninger.

Vi skal i dette kvartal planlægge og gennemføre det første af et fremtidigt internt obligatorisk kursus i basal viden om brugervenlighed på front end brugergrænseflader. Formålet med kurset er at få sat fokus på brugervenligheden i produktudviklingen. Gerne allerede fra idéfasen, videre over i kriterier for valg af back end, til kriterier for valg af ekstern leverandør eller partner, som skal være med til at udvikle front end. I forbindelse med kurset skal vi også lave en håndbog med principper, eksempler og vejledning i, hvordan fokus i produktudvikling flyttes fra udvikling af techné til udvikling og design af brugervenlig frontend.

Vi vil på dagen gerne præsentere vores tilgang til denne formidlingsopgave og lægger herefter op til diskussion og erfarings udveksling omkring:

  1. Hvilke mere specifikke formål kan kurset have, når målgruppen på den ene side er tekniske udviklere, og på den anden side produktmanagere og projektlederer?
  2. Hvilke inspirationskilder / teorier kan vi anvende, når der er tale om basal vidensdeling til kolleger uden formodet baggrundsviden? Hvor meget teori bør vi give?
  3. Udgangspunkt er, at kursisterne skal stifte bekendtskab med teori i praksis, de skal have "hands on" usability test. Er en heurestik den mest hensigtsmæssige at benytte, eller er en tænke-højt test med brugere mere sigende? Hvad er pro og contra ved brug af de to testtyper på et kursus?
  4. Vi vil gerne have deltagernes egne produkter ind i kurset, og skabe sammenhæng mellem teori og praksis i deres hverdag, men hvordan? Er det overhovedet hensigtsmæssigt, eller flytter vi fokus fra den overordnede tilgang til usability?
  5. Hvordan dokumenterer vi kursets værdi internt i vores organisation? Kvalitativt kan vi argumentere, men kan vi værdisætte kvantitativt? Hvordan?
  6. Hvis kurset følges op af en håndbog, hvilke principper bør der være for håndbogen? Skal den reelt være en gennemgang af af kurset, eller modsat være en opfølgning? Skal den være begge dele og hvordan kan den tilrettelægges? Kan en sådan håndbog fremkomme ved dynamisk interaktion med kusisterne selv, hvor det er deres indput der danner grundlag for indhold? Hvordan kunne denne form tilrettelægges?
Virksomhedsbesøg: Sonofon

Tilmelding
Deltagerliste (kun for medlemmer)