Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Do Good UX

Do Good UX

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt mandag, 2. oktober 2017, kl. 15:30-18:30)

I efteråret 2017 vil UX Danmark afprøve en ny måde at netværke på – har du lyst til at være med?

Deadline for tilmelding var tirsdag den 26.09.2017

Formål:
At give jer, der er medlemmer af UX Danmark, mulighed for at udvide jeres faglige netværk på en alternativ måde, hvor det samtidigt er muligt at gøre en forskel for dem, der gør en forskel for andre.

Det, der adskiller ”Do Good UX” fra UX Danmarks normale netværksaktiviteter, er, at vi ønsker at tage de netværksrelationer, man normalt opbygger ved f.eks. gå-hjem-møder, et spadestik dybere. Vores metode er, at netværksmedlemmerne mødes tre gange i løbet af efteråret for at samarbejde omkring en specifik case.

En ekstra bonus (og et incitament) for jer, der vælger at deltage i netværket:
Organisationen, der er med i casen, skal ”gøre en forskel for andre”. Dvs. vi skal bruge vores UX-kompetencer for at hjælpe dem, der gør en forskel for og hjælper andre. Her i efteråret har vi fx valgt at indgå et samarbejde med NGO'en Aktion Børnehjælp (www.aktionboernehjaelp.dk)

Resultatet af netværkets arbejde skal fremlægges i forbindelse med et UX Danmark-medlemsmøde sidst i november, hvor der både skal være fokus på det faglige (resultatet) samt hvordan denne form for netværk har fungeret i UX Danmark-regi – er det noget, vi skal lave igen?

Hvor:
Vi mødes på IT-Universitetet
Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

Hvornår:
Mandag 2/10, 23/10, 13/11-2017
kl. 17.30 – 20.30 (vi står for sandwich og kaffe/the)
Samt deltagelse ved UX Danmarks medlemsmøde sidst i november.

Tilmelding:
Der er lukket for tilmelding, men du har mulighed for at se resultaterne af gruppernes arbejde og evaluere denne form for networking på et medlemsmøde den 23. november.

Vi har begrænset antallet af pladser til 8 personer. Ud fra de profiler, der tilmelder sig, vil vi bestræbe os at sammensætte en så differentieret ”UX-faglig” gruppe som muligt.

Med venlig hilsen
UX Danmarks bestyrelse

Do Good UX

Deltagerliste (kun for medlemmer)