Forside -> Faggrupper

Hvad er en faggruppe?

SIGCHI.dk er for alle der er interesserede i meneske-maskine samspil. Men det er et ret bredt fagområde og folk kommer med meget forskellige baggrunde og interesser. En faggruppe er en gruppe af folk, der har en fælles interesse inden for HCI. Det kunne være psykologer der ønskede at diskutere med andre psykologer, studerende der ønskede at udveksle erfaringer eller folk med interesse for f.eks. Små grænseflader eller CRM.

Hvad gør en faggruppe?

En faggruppe får plads på SIGCHI.dk's server og kan selv lægge websider ud. Grupperne får også en mailingliste og kan diskutere på den. Det er bestyrelsens håb at faggrupperne også mødes ansig til ansigt og evt. afholder arrangementer inden for deres interesseområde.

Hvad skal der til for at danne en faggruppe?

  • Der skal være en kontakt person som er medlem af SIGCHI.dk
  • Gruppen skal skrive en beskrivelse af sig selv og sit formål
  • Man opfordres til at holde minimum et haldagsarrangement om året. Gerne et hvor alle kan være med.

Hvis du er interesseret i at starte en ny faggruppe skal du blot henvende dig til en af bestyrelsens medlemmer, så finder vi ud af hvordan det bedst gøres.

På bestyrelsens vegne
Morten Borup Harning