Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Usability of Information Visualization

Usability of Information Visualization: Reading and Interaction Processes

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt mandag, 18. marts 2002, kl. 14:15-16:30)

Ph.D.-forsvar ved Kasper Hornbæk

Abstract

The usability of information visualizations was investigated in empirical studies of information retrieval, map navigation, and reading of electronic documents. Overall, subjects prefer using interfaces with overviews. However, studies of the interaction processes show that subjects used mental and motor effort in switching to the overviews and that the overview occasionally distracted the subjects. For some tasks, subjects using overviews were therefore slower. Zoomable user interfaces were faster than interfaces with overviews when the maps navigated on were organized in multiple levels. Reading of electronic documents is crucial for information access and use, and we therefore aim at supporting that activity. An overview+detail interface for electronic documents improves the quality of essays that subjects write. Through visualizations of reading processes we describe how reading progresses and which parts of the documents subject attend to. Subjects used an overview-oriented reading style to read electronic documents presented by a fisheye interface. Sections that the fisheye algorithm treated as unimportant were visible for a shorter time than in the other interfaces, although subjects were uncomfortable in trusting the algorithm. In the studies described, different aspects of usability such as efficiency and effectiveness were not correlated. Consequently, we argue that usability studies should measure a range of usability aspects. Finally, human thinking as described in introspective psychology is used to clarify designs of human-computer interaction and is suggested as a focus for further research in information visualization.

Dansk resumé

Brugsvenligheden af informationsvisualiseringer blev undersøgt i empiriske studier af informationssøgning, navigation på kort og læsning af dokumenter på elektronisk form. Samlet foretrak forsøgspersonerne brugergrænseflader som præsenterede et overblik tillige med detaljeret information. Studier af interaktionsprocesser viste dog at skift til overblikket var mentalt og motorisk krævende og at overblikket til tider distraherede forsøgspersonerne. Ved nogle opgaver var forsøgspersoner som brugte overblikket derfor langsommere. Zoomende brugergrænseflader var hurtigere end brugergrænseflader med et overblik når forsøgspersonerne navigerede på kort som var organiseret i flere niveauer. Læsning af elektroniske dokumenter er af afgørende betydning for adgang til og brug af information. Vi søger derfor at støtte læsning. En overblik+detalje brugergrænseflade forbedrede kvaliteten af de essays som forsøgspersonerne skrev. Ved hjælp af visualiseringer af læseprocessen beskriver vi hvordan læsning skrider frem og hvilke dele af et dokument forsøgspersonerne koncentrerer sig om. Forsøgspersonerne bruger en overbliks-orienteret læsestrategi til at tilegne sig elektroniske dokumenter præsenteret med en fiske-øje brugergrænseflade. Afsnit af dokumentet som fiske-øje algoritmen opfattede som uvæsentlige var synlige kortere tid end i de andre grænseflader, selvom forsøgspersonerne ikke følte sig trygge ved algoritmen. I de omtale studier er aspekter af brugsvenlighed som effektivitet og produktivitet ikke korreleret. Derfor argumenterer vi for at brugsvenlighedsstudier skal måle en vifte af brugsvenlighedsaspekter. Endelig bruges vi menneskelig tænkning som beskrevet i introspektiv psykologi til at gøre udvalgte design af menneske-datamaskine interaktion klarere og foreslås som et fokus for yderligere forskning i informationsvisualisering.

Afhandlingen er tilgængelig i en foreløbig version på

http://www.diku.dk/~kash/phd.pdf.