Forside
-> Arrangementer
-> Arkiv
-> M?d Dan Gillmor
Mød Dan Gillmor: Internettet nedbryder mediemonopolerne
Arrangementet er afholdt
(blev afholdt tirsdag, 14. september 2004, kl. 13:00-15:00)
Mød den anerkendte teknologi-skribent Dan Gillmor, der er aktuel med bogen 'We the Media' og verdensberømt for sine it-kommentarer i Silicon Valley-avisen San Jose Mercury News og i webloggen eJournal.
Læserne er ikke længere blot passive modtagere eller forbrugere af nyheder. De har fået adgang til publiceringsværktøjer som weblogs, e-mail og mobiltelefoner. Og det får afgørende betydning for journalistikken og samfundet, mener Dan Gillmor. Man behøver ikke længere være indehaver af en rotationspresse eller en sendemast for at gøre brug af sin ytringsfrihed.
Hør, hvordan 'blogs', 'wikis', 'InstaPundit', 'Creative Commons', 'Slashdot', 'RSS' og 'Feedster' ændrer mediebilledet.
Dan Gillmors bog 'We the Media' handler om grænselandet mellem teknologi og journalistik. Om hvordan internettet har medført en stille medierevolution: Læserne er blevet reportere, udgivere og dagsordensættere på lige fod med etablerede journalister og de store mediehuse.
'Græsrods-journalister er ved at pille medie-imperiernes monopol på nyheder fra hinanden. Nyhedsstrømmen ændrer karakter fra enetale til samtale' hedder det i bogen.
'We the Media' kan downloades eller købes fra O'Reillys web-site!
|
Foredraget arrangeres af DONA - Danish Online News Association i samarbejde med IT Universitetet. (se DONA's annoncering af arrangementet)
Arrangementet afholdes på ITU:
IT-Universitetet
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
|