Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Eyetrack III

Eyetrack III: Hvordan lęser dine lęsere

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt mandag, 29. november 2004, kl. 14:00-16:00)

OBS! Arrangementet "Future Trends of Information Architecture" ligger i umiddelbart forlængelse af dette arrangement, så hvis du overvejer at deltage i det ene, så bør du overveje om det ikke er vær at "slå to fluer med et smæk", dog skal du være opmærksom på at der er separat tilmelding for de to arrangementer!

Arrangementet afholdes på ITU, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

For Internetmedier, er der een undersøgelse, der er et vigtigere referencepunkt, end alle andre: "Poynter Institutes Eyetrack-undersøgelse".

Da den første undersøgelse kom frem i 2000, slog det gnister mange steder, fordi undersøgelsen slog fast, at folk der sidder foran en skærm, læser tekst før billeder. Lige siden har undersøgelsen været diskuteret heftigt, og efterhånden som tiden gik, har flere kritiseret undersøgelsen for at være baseret på læse-vaner der var "helt tilbage fra 2000" - og på internetaviser, der ikke havde en god billeddækning.

Derfor er Eyetrack III 2004 straks blevet varmt læsestof.

Eyetrack-undersøgelserne viser ikke blot, hvad folk siger de vil - eller hvor de har klikket. Eyetrack-undersøgelserne afslører helt præcist, hvad læsernes øjne gør, når de læser. Dermed får man et utroligt afslørende indblik i, hvordan læserne navigerer rundt på nyhedssider.

DONA har straks inviteret projektlederen fra Eyetrack 2004, Steve Outing, til Danmark for at danske webredaktører og webjournalister kan få indblik i, resultaterne fra Eyetrack 2004. Dette tilbud gælder nu også medlemmer af SIGCHI.dk!

Mere om Steve Outing
Steve Outing arbejder i dag som "senior editor" hos Poynter Institute for Media Studies.
Siden 1995 har han udgivet nyhedsbrevet "Stop the Presses", der giver et analyserende indblik i både redaktionelle og økonomiske emner på netmedierne, og det er blandt andet dette nyhedsbrev, der har været med til at opbygge hans ry i web-branchen.

Steve Outing er også redaktør på Poynter Institutes Emedia Tidbits, der er en gruppe-weblog skrevet af webjournalister fra hele verden. Her kan man følge de nyeste eksempler på webjournalistik, høre om ny teknik - og få det kommenteret af folk i branchen på een gang.

Læs mere om Steve Outings projekter her:

 

Eyetrack III

Tilmelding
Betaling
Deltagerliste (kun for medlemmer)