Forside
-> Arrangementer
-> Arkiv
-> Cultural probes+personas
Workshop: Cultural Probes + Personas
Arrangementet er afholdt
(blev afholdt onsdag, 11. juni 2003, kl. 7:00-15:00)
Som led i en forskningsproces afholder Lene Nielsen og Allan Lundgaard fra HCI forskningsgruppen under Handels Højskolen i København en workshop om anvendelsen af teknikkerne Cultural Probes og Personas.
I udviklingen af software applikationer har fokus rettet sig mere og mere mod teknikker, der kan understøtte designerne i begribelsen af brugerne. Sammenkoblingen af Cultural Probes og Personas er et skridt i denne retning, hvor også designerne og deres kompetencer tages alvorligt. Teknikkerne udmærker sig ved at fremkalde og repræsentere brugerne og deres oplevelser på en effektiv måde ved både at være brugercentrerede og designer-drevne.
Cultural Probes og Personas anvendes i dag indenfor en række virksomheder og institutioner (fx Microsoft, Royal College of Art); Men ikke sammenkoblet, hvilket på sin vis forekommer overraskende, idet de komplementerer hinanden på afgørende vis.
Workshoppen vil give deltagerne hands-on erfaring med anvendelsen og sammenkoblingen af de to teknikker: Cultural Probes og Personas (se også programmet for dagen).
En case danner det eksperimentelle undersøgelsesfelt under workshoppen. Baggrundsmateriale til casen sendes på forhånd til deltagerne. Under workshoppen vil deltagerne få præsenteret og udleveret brugerdata genereret med Cultural Probes. Opgaven består i en danne sig et overblik over denne data og designe Personas i overensstemmelse hermed. Deltagerne vil få mulighed for at diskutere teknikkerne og få en dybere indsigt i deres anvendelsespotentialer.
Workshoppen henvender sig til HCI-konsulenter, interaktionsdesignere, interfacedesignere og grafiske designere.
Sted: Handelshøjskolen i København
Max. deltagerantal: 12 (ved flere tilmeldte foretager vi en udvælgelse)
Pris kr. 200,- (inkl. frokost og kaffe). Betaling ved bekræftelse.
Workshoppen foregår på dansk.
Tilmeldingsfrist: Fredag den 30. maj.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til Allan Lundgaard al.inf@cbs.dk, eller ringe på tlf. 3815 2315.
|