Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Spil & Usability

Spil & Usability - et muligt makkerskab?

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt tirsdag, 17. februar 2004, kl. 13:00-15:30)

Temaet for årets generalforsamlingsarrangement bliver spil - et emne som vi håber vil appelere til mange, ikke blot spil-interesserede og andre nysgerrige, men også mere generelt da design af spil-interaktion er en af de mest krævende typer af interaktionsdesign, der ikke blot kræver en høj grad af interaktion og overbevisende grafik, men som også stiller store krav til user experience generelt!

Vi har fået Anker Helms-Jørgensen til at indlede. Han er en af veteranerne på den danske HCI scene, bl.a. medforfatter til den oprindelige udgave "Brugervenlige edb-systemer" (1990). Han vil fortælle os hvad traditionel HCI (med fokus på design af produktivitetsfremmende software) og spil-verdenen kan lære af hinanden. Han mener at begge discipliner kan lære noget af hinanden!

Derefter vil Game Director Mads Prahm fra IO Interactive - danmarks p.t. mest succesfulde spilproducent fortælle os om tilblivelsen af spil hos IO Interactive. Fra forsknings­verdenen har vi lokket Jesper Juul fra ITU's Center for Computer Games Research til at fortælle os om, hvordan man kan balancere spillets udfordrende natur med kravet om brugervenlighed.

Deltagelse er gratis for medlemmer, men kræver medlemsskab af SIGCHI.dk og tilmelding!

Hvis du gerne vil deltage i den fælles middag efter generalforsamlingen og endnu ikke har betalt kontingent for 2004, så kan du med fordel tilmelde dig middagen først, da du på den måde kan få en samlet faktura for deltagelse i middagen, samt kontingent for 2004!

Arrangementet bliver afholdt hos NNIT i Bagsværd (præcis adresse, kørselsvejledning mv. vil blive fremsendt til alle tilmeldte)

Spil & Usability

Program (opdateret)
Tilmelding
Sted
Deltagerliste (kun for medlemmer)
F�lles middag