Forside -> Studenterpris -> 2006 -> Poster udstilling

Invitation til poster-præsentation

Fredag d 6. oktober kl. 15.30 afholder SIGCHI.dk et arrangement i forbindelse med overrækkelsen af Studenterpris 2006.

Arrangementet vil bestå af en række oplæg med bl.a. prisvinderne samt en poster-udstilling, hvor forfattere til HCI-specialer der er bedømt i 2005 og første del af 2006 (skilledato 31.3.2006) udstiller postere der præsenterer deres specialeprojekt.

Alle studerende der har afleveret en specialeopgave i ovennævnte tidsrum på en dansk uddannelsesinstitution inviteres til at præsentere deres specialeopgave på en poster. Det er ikke påkrævet at opgaven var tilmeldt priskonkurrencen.

Deltagelse i posterudstillingen giver dig mulighed for at give offentligheden kendskab til dit speciale, og at komme i kontakt med folk der har lignende interesser. Dermed kan grunden lægges til fremtidigt samarbejde.

For at deltage i posterudstillingen til studenterprisarrangementet skal du senest d. 2.10.2006 tilmelde dig ved at sende "Deltagers navn, Deltagers email, Deltagers tel.nummer/numre, Opgavens titel, Institution hvor opgaven blev indleveret, Grad, Vejleder, Afleverings- og bedømmelsesdato, Et kort resumé på max. 300 ord samt evt. en URL til selve rapporten, hvis den er tilgængelig online." til studenterpris-poster<at>sigchi.dk.

På selve dagen skal hver deltager møde frem med en poster. Plakaten må maksimalt fylde 594 x 841 mm (A1-format). Vi anbefaler at den ikke er væsentligt mindre. Plakaten skal tydeligt kommunikere specialets hovedbudskab. Brug en font der er stor nok til at man kan læse på et par meters afstand, brug ikke for meget plads på detaljer, og husk at du altid kan tilføje detaljer når du taler med folk på dagen.

Efter arrangementet bliver abstracts af alle posters samt links til specialerne lagt ud på hjemmesiden www.sigchi.dk.

Ønsker du at høre mere om arrangementet, kan du sende en mail på studenterpris<at>sigchi.dk.

2006

Poster udstilling