Forside
-> Studenterpris
-> 2006
SIGCHI.dk Studenterpris 2006
Sponseret af
|
Den 6. oktober uddelte SIGCHI.dk for anden gang Studenterprisen for bedste HCI-speciale fra en dansk institution, denne gang for året 2005. Prisuddelingen fandt sted ved et fagligt arrangement, hvor der var mulighed for at høre prisvindernes foredrag, og opleve visuelle præsentationer af andre specialer fra året. [ læs mere ]
Formålet med Studenterprisen er at skabe opmærksomhed omkring HCI og interaktionsdesign og disse fagligheders samfundsmæssige erhvervsmæssige og videnskabelige aspekter. Prisen tildeles arbejder indenfor menneske-maskine interaktion i den bredest mulige forstand og med afsæt i en bred vifte af grundfaglighed. Der uddeles i år to priser med en samlet sponseret præmiesum på 25.000 kroner
Blandt de indsendte arbejder har et enigt bedømmelsesudvalg
udvalgt to arbejder der skiller sig særligt ud.
Førsteprisen tildeles Søren Kirk Jakobsen, Datalogisk
Institut, Københavns Universitet for hans speciale "Scrolling
interfaces og læsemønstre i internet-dokumenter".
Andenprisen tildeles Rolf Nordahl, Aalborg Universitet,
Esbjerg/København, for specialet "Soundscapes and Sound Design
for Auditory Rendering of Ego-Motion in Virtual Environments: Effects on
Motion and Presence".
Bedømmelsesudvalget bestod af:
Julia Gardner, Uni-C.
Hans Roed Mark, Microsoft.
Susanne Bødker, Aarhus Universitet.
Kasper Hornbæk, Københavns Universitet.
Indkaldelse af speciale plakater til prisuddeling
I forbindelse med uddelingen af SIGCHI.dk Studenterpris 2006 var alle der havde færdiggjort deres speciale i
2005/2006 (skal være færdigbedømt) inviteret til at deltage i
en plakatudstilling. [ læs mere ]
Yderligere Information
Eventuelle spørgsmål angående studenterprisen 2006 kan rettes
til Olav W. Bertelsen, olavb[AT]daimi.au.dk.
Om SIGCHI.dk
SIGCHI.dk er et dansk, tværfagligt forum for praktikere, forskere, undervisere, studerende og andre, der på tværs af organisationer, ønsker at deltage i dialog omkring og innovation af menneske-maskine interaktion og interaktionsdesign i ordenes bredeste betydning.
SIGCHI.dk er en forkortelse for Special Interest Group on Human Computer Interaction in Denmark. (se mere på http://www.sigchi.dk)
SIGCHI.dk blev etableret som forening i 1999 og har ca. 370 betalende medlemmer og en liste på over tusind interesserede.
|